oac logo

  • forside1
  • forside2
  • forside5
  • forside6
  • forside3

OAC 25 år i Danmark

Til næste år er det 25 år siden, OAC Danmark - Friluftsmissionen officielt blev stiftet. Når man kigger fremad, er 25 år lang tid. Når man kigger tilbage, ja så synes det på den ene side, at 25 år er gået hurtigt. På den anden side har vi også i disse 25 år fået lov at blive brugt af Gud mange forskellige steder: på gaden, til festivaler, byfester, Åben By Night, Kulturnat, Gospel på Bakken, Jesperhus Gospel, sommerteam på Gammelbro Campingog teams i de baltiske lande, på kurser og konferencer, ved besøg hos vores kolleger i en del andre lande og meget andet. Vi er taknemmelige for, at nogle af dem, vi har delt evangeliet med, har taget imod Jesus og lever med ham. Nogle er kommet med i en børneklub eller juniorklub, andre er kommet på en kristen efterskole. Og rigtig mange mennesker har hørt evangeliet gennem en af vores medarbejdere.

Vi arbejder med planer om at fejre det med en fest i foråret 2019. Der kommer flere konkrete detaljer, når datoen ligger fast.

Udskriv E-mail