Nyt navn: OAC Danmark

Skrevet .

OAC DanmarkGennem det seneste år har vi i Friluftsmissionens bestyrelse og blandt medarbejderne arbejdet med at omformulere vores mission, vision og mål. Hertil har vi bl.a. fået hjælp af en konsulent til at sætte ord på, hvor vi ser os selv i kirken fremover. Vi er nu nået så langt i processen, at vi har besluttet at ændre organisationens navn, så det ligger tæt op af navnene på vores søsterorganisationer i Open Air Campaginers International (OACI). Fremover hedder vi derfor OAC Danmark. Vi er opmærksomme på, atdet vil tage lidt tid at vænne sig til det nye navn – både i bestyrelse og blandt medarbejdere og hos vores givere, venner og andre, der følger arbejdet. Vi tror dog, at det er det rigtige at gøre af flere grunde., bl.a. fordi det vil understrege vores tilhørsforhold til det internationale arbejde i OACI. For at give alle muligheden for gradvist at vænne sig til det nye navn vil vi i en overgangsperiode bruge dobbeltnavnet OAC Danmark – Friluftsmissionen.

I løbet af den kommende tid vil ændringen blive synlig på hjemmesiden, Facebook, brochurer m.m. Vi håber på et fortsat godt samarbejde med mange mennesker om det, som fortsat er OAC Danmark – Friluftsmissionens helt klare mål: at flere mennesker må lære Jesus at kende og blive hans disciple.

 

Udskriv