oac logo

  • forside1
  • forside2
  • forside5
  • forside6
  • forside3

Bøger

Nedenfor er listet en række gode bøger om henholdsvis trosforsvar og evangelisation. Læs og bliv inspireret.

Bøger om apologetik (trosforsvar)
Mange har spørgsmål til kristentroen og de kristne. Det kan være godt at læse lidt om andres erfaringer med de samme spørgsmål. Der er skrevet en del gode bøger om apologetik, hvor der gives gode svar på mange menneskers spørgsmål. Her vil vi nævne et par af dem:

one-heartbeat-awayOne heartbeat away
Af Mark Cahill. Efterfølger One thing you can't do in Heaven (se nedenfor). Mark Cahill har samlet op på de spørgsmål, han har fået til sin første bog, og giver her i bogen bl.a. forslag til, hvad man svarer, når mennesker spørger: Kan du bevise, at der er en Gud?, Modbeviser evolution ikke, at Gud findes?, Kan du bevise, at Bibelen er sand?, Hvad er der derude, når jeg dør?...
Bogen er på engelsk og kan købes på Amazon. Kontakt evt. OAC Danmark - Friluftsmissionen.

medgodgrundMed god grund
Skrevet af Stefan Gustavson. Om sandhed, tro, tvivl og fornuft. Bog til mennesker, der kæmper med det at tro, og som har spørgsmål til troens holdbarhed. Bogen giver gode grunde til at være kristen, og den imødegår også klassiske indvendinger som: Det ondes problem.


researchResearch om Jesus
af Journalist Lee Strobel. Nogle af historierne om Jesus lyder som - ja, historier. Og mange fornuftige mennesker tror ikke på ham, og da slet ikke, at han er den eneste vej til Gud. Forfatteren stillede nogle svære spørgsmål til den kristne tro. Da han begyndte troede han, at alle påstandene om Jesus Kristus ville falde til jorden. I denne bog kræver han svar af personer med ekspertviden inden for historie, videnskab, psykiatri, litteratur og religion.

fact-and-faithJesus - faith and fact 
Spændende ny bog af OAC-evangelist Korky Davey, England. Bogen handler om evangelierne, som jo er baggrunden for den kristne tro. Bogen kan læses på nettet eller downloades gratis.

 


 

Bøger om Evangelisation
Der findes flere gode bøger om evangelisation. Bl.a. vil vi nævne:

biblical-patterns-of-evangelismBiblical patterns of evangelism today 
Meget god bog skrevet af evangelist Korky Davey, OAC i England. Bogen fortæller på en engagerende måde om den bibelske baggrund for evangelisering i dag. Kan læses på nettet eller downloades gratis.

 

 

At_svare_sporgsmaalAt svare med spørgsmål
Af Randy Newman. Meget spændende ny bog, hvor forfatteren giver god hjælp til at dele evangeliet med andre ved at stille spørgsmål. Faktisk bruger Jesus selv denne form mange gange i Det Nye Testamente.



knapt-s-svaertKnapt så svært at vidne til tiden
Hvordan får vi mennesker i tale, som ikke er interesseret i at høre om Jesus? Her er nye perspektiver på vidnetjenesten og konkrete idéer til, hvordan evangelisation bliver lidt enklere. Bogen er skrevet af Nick Pollard. 



one-thing-you-cantOne thing you can't do in Heaven
Af Mark Cahill. Praktisk bog som bl.a giver ideer til at starte samtaler, svar på ofte stillede spørgsmål og meget andet til hjælp, opmuntring og udrustning så du kan møde både venner og fremmede med Jesus. Bogen er på engelsk og kan købes på Amazon. Kontakt evt. Friluftsmissionen. 



hverdagsvidneHverdagsvidne - tro til hverdag
De to forfattere deler tanker om troen - og om hvordan de fortæller om det store de selv har mødt. I hverdagen.Det drejer sig om at vidne for dem, der er os nærmest. Vi opmuntres, så vi ser, at det ikke er en sur pligt, men en dejlig opgave. Og så er der et væld af praktiske og gennemprøvede idéer.

Ved evangeliets kraft - Evangelisationens udfordringer i bibelsk lys
Af Mikkel Vigilius. En vedkommende bog, der lægger kaldet til evangelisation ind i læseren. Den fører os ind i Guds nød, standser os for Guds frelse og lader os møde Guds befaling. Bogen giver ærlige og praktiske svar og refleksioner på nogle af de indvendinger, vi møder hos os selv og hos andre. Bogen handler både om den personlige evangelisation, menighedens evangelisation og den evangeliserende forkyndelse. En nutidig bog til kristne i dag om evangelisation, der ikke drives ved 'min' kraft men ved evangeliets kraft.
Udgivet af Logos Media www.lohse.dk

ud_af_saltboessenUd af Saltbøssen
Af Rebecca Manley Pippert. Dette er en klassiker! Forfatteren af denne bog er meget optaget af evangelisering som en livsstil. Hun mener, at det går an at tale med mennesker om Gud på en naturlig måde. Vi har ikke først og fremmest brug for metoder og teknikker, men at være åbne for de anledninger vi får i hverdagen. Vi kan lære meget af Jesus, og hvordan han mødte mennesker. 
Er udsolgt fra forlaget men kan af og til findes antikvarisk.

smittende_troSmittende TRO
Af Bill Hybels og Mark Mittelberg. Smittende TRO er et af de vigtigste bidrag i årtier, når det gælder evangelisering mennesker imellem. Bogen vil hjælpe dig til at finde din egen naturlige måde at give evangeliet videre på, at udvikle en smittende kristen karakter, at etablere åndeligt strategiske relationer, lede samtaler over i det, der har med Gud at gøre og dele Bibelens budskab med andre i hverdagssprog.

paa_guds_ansvarPå Guds ansvar
Af Jens Peter Rejkjær. Mennesker omrking os lever - og dør! - uden at kende Jesus som deres frelser ... Og der vil blive stadig flere af dem! Medmindre vi, der kender Jesus, på en ny måde udnytter de mange hverdagsanledninger til at fortæller om ham. Men hvordan "bære sig ad"? Det svarer forfatteren på i denne bog. Ikke tørt og teoretisk, men praktisk og konkret, på baggrund af egne erfaringer. En bog, der vil hjælpe os med det vigtigste og sværeste og rigeste i livet: - at vidne om Jesus i hverdagen.

giv_det_videreGiv det videre
af Nicky Gumbel. Hvad er den enkleste og mest effektive måde at fortælle andre om Jesus Kristus på?
Denne bog giver det svar, som hundredvis af kirker over hele verden har benyttet sig af. Tusinder har fundet troen på Jesus ved at deltage i Alpha kurserne. Denne bog er en praktisk introduktion på 15 lektioner om troen på Jesus Kristus. Her deler Nicky Gumbel visionen og udfordringen ved Alpha.

Udskriv E-mail