oac logo

  • forside1
  • forside2
  • forside5
  • forside6
  • forside3
  • Forside

Ny formand

På det seneste bestyrelsesmøde valgte vi ny formand for OAC Danmark - Friluftsmissionen. Jørn A. Pedersen fra Bjerring har gennem en årrække været en god og engageret formand. Stor tak til Jørn for engagementet, mange gode samtaler og opmuntringer! Jørn fortsætter indtil videre i bestyrelsen. Ny formand er Jóannis Fonsdal. Jóannis er præst i Emdrup Kirke og har været medlem af bestyrelsen siden 2014. Vi glæder os til fortsat godt samarbejde med Jóannis!

Udskriv E-mail

Nyt bestyrelsesmedlem

Vi er glade for at kunne præsentere Maja Mølleskov Madsen fra Århus som nyt bestyrelsesmedlem i OAC Danmark. Maja fortæller om sig selv:

Hej! Jeg hedder Maja, er 25 år og gift med Anders. Vi bor i Århus V. Jeg læser Diakoni og Socialpædagogik på Diakonhøjskolen i Århus og bliver socialdiakon til juni 2017.
Jeg brænder for diakoni og at dele det kristne budskab om Jesus med mine medmennesker. Jeg har været frivillig på Gammelbro Camping tre somre, og har et hjerte for OAC Danmark - Frilufsmissionen. Jeg ser frem til at arbejde med på, at Kristus må blive kendt for alle mennesker alle steder.

Udskriv E-mail

Sommerteam

Brænder du efter at bringe evangeliet til børn og unge? Har du lyst at kombinere ferie og mission?
I perioden 3.-14. juli 2017 tager OAC Danmark - Friluftsmissionen sammen med IM’s Cafébus igen på Gammelbro Camping. Vi skulle gerne blive et team på godt 20 mennesker, så vi har brug for dig!
Kontakt os for at høre mere om at være evangelist på Gammelbro Camping: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., 42434610 el. www.facebook.com/OAC.Danmark

Udskriv E-mail

Reach The City i Århus

Efter en pause de seneste år arrangerer vi igen Reach The City. I år bliver det i Århus i dagene 9.-12. august. Vi får besøg af Rob & Gayle George fra Australien. Rob er International præsident for OAC.
Reach The City bliver som tidligere en kombination af undervisning, fællesskab og evangelisering.

Udskriv E-mail

Hjælp os - en ekstra julegave

Allerede på Bibelens tid var der mennesker, for hvem det blev nødvendigt at bruge dette nødråb (se ApG 16,10). I OAC Danmark – Friluftsmissionen er vi nu nødt til at sige: Hjælp os! Vi er meget taknemmelige for såvel den forbøn som de gaver, vi har modtaget i årets løb. Tusind tak for begge dele.
Men når det gælder gaver, har vi desværre gennem de seneste år set en nedadgående tendens. Det kniber ganske enkelt med, at der kommer gaver nok til, at medarbejderne får en rimelig indtægt. Derfor har vi brug for en ekstra julegave i december. Og vi har brug for flere faste givere, som hver måned, hver 3. måned eller 1 gang om året vil give til vores arbejde.
Vi håber og beder om, at vi hører fra nogle af jer – i form af en gave i december og/eller et tilsagn om regelmæssigt at give et fast beløb et stykke tid fremover. På forhånd STOR TAK!

Fradrag: Gaver til OAC Danmark er fradragsberettigede. Husk at opgive CPR-nummer og adresse. Indbetaling skal ske senest den 27. december, da beløbet skal være indgået på vores konto i 2016, for at giveren kan få fradrag for gaven på selvangivelsen for 2016.

Udskriv E-mail

God respons ved bogbordet

Torben Østermark fortæller om en fantastisk dag, han havde på gaden sammen med Anker Nielsen:
Der var mange gode samtaler, bl.a. med en ung fyr, der var positiv over for opfordringen om at prøve at tage i kirke, en ældre mand, der fik et eksemplar af Det nye Testamente, en yngre kvinde, som var meget interesseret i den kristne tro og fik forskellig litteratur med hjem, og en dame, der for nylig havde oplevet, at Gud griber ind, når vi beder. Vi fik endnu engang skønne beviser for, at Gud arbejder i menneskers liv.
Tak, om du vil bede for dem.

Udskriv E-mail

Flere artikler ...